Kylling i karry er en lækker og populær ret, der kombinerer mørt kyllingekød med smagfuld karrysauce. Denne opskrift er hurtig og nem at følge, og den vil helt sikkert glæde dine smagsløg.
Kylling i karry
Ingredienser
Karrysovs
- 1 stk Løg
- 2 stk Æbler
- 1 stk Hønseboullion-terning el. hønsefond
- 1 spsk Sukker
- 3 spsk Karry afhængig af ønsket styrke
- 2 ds Kokosmælk
- 2 spsk Hvedemel
- Salt og peber
Kød
- 2 stk Kyllingebryst
- 1 tsk Smør el. kokosolie
Sådan gør du
Kød
- Steg kyllingebrysterne på en pande, så de får en god og brun stegeskorpe. De skal bare ha' et par minutter på hver side. Kyllingerne koger færdig i karrysovsen.
- Skær kyllingen ud i små tern, strimler, trævler eller hvordan du nu foretrækker kødet i sovsen. Jeg rører som regel min kylling ud i en røremaskine, så det bliver til meget fine små trævler – men der er meget oprydning bagefter.
Karrysovs
- Pil og snit dit løg fint.
- Skræl dine æbler, skær kernehusene ud, og snit æblerne fint.
- Brun karry, løg og æbler af i en stor gryde med lidt smør.
- Kom melet i gryden og rør det hele godt sammen. Pas på, for det kan hurtigt brænde på – brug evt. mellemlavt blus.
- Fortynd med en dåse kokosmælk. Hvis den stadig er meget tyk, hæld da en dåse mere ved, eller to.
- Når sovsen har den ønskede konsistent, kom da sukker i og lad det stå i et par minutter.
- Smag til med salt og peber.
- Kom til sidst kyllingen i gryden og lad det stå og simre i ca. 30 minutter.
Ingen kommentarer.